Magento 1 & 2 kan ”ud af pakken” det meste som en webshop har brug for. Faktisk plejer vi at slå en del funktionalitet fra som ellers bare vil virke som unødvendigt ”støj” for kunderne på shoppen.
Selv om selve koden til Magento er gratis at downloade og bruge, så er der altid en del opsætning og måske har du også brug for lidt undervisning. Vi bruger tid på at oprette moms, fragtpriser og logo på shoppen og på div. bilag, samt alle de mange småindstillinger som kan have stor betydning for kundernes oplevelser i din webshop. Og vi tager også en snak om hvor din shop er om 1 år, således at vi kan forberede hvis du i fremtiden vil sælge i flere lande og med flere valutaer.
Du skal regne med at ”Webshop Small” koster fra kr. 20.000,- til kr. 50.000,-
Får du så en professionel webshop?
Der er som sådan ikke nogen begrænsninger hvis du starter med ”Webshop Small”. Selve installationen er helt den samme som alle andre Magento-webshops. Så din webshop kan altid udvikles til at blive lige den shop du har behov for i fremtiden.
Så Ja – du får en professionel webshop.
Skal jeg gøre noget selv?
Ja! – hvis du er nybegynder inden for e-handel og Magento, så er der rigtig mange ting du skal forstå og mestre før du får succes online.
Det er ikke nok at vi levere en webshop til dig. Du skal også oprette alle produkterne, skrive tekster og du skal forstå hvordan du får besøgende på hjemmesiden m.v. Listen er lang over opgaver du skal forstå og løse – men fortvivl ikke – sådan har det været for alle som er gået i gang med e-handel. Også selv om du tidligere har arbejdet i et andet webshop-system, så skal du bruge en masse tid på at forstå hvordan du bruger Magento.
Hos Pixelhuset kan du få løbende support til både store og små opgaver. Vi er her og er altid klar til at hjælpe dig, men du får altså kun succes hvis du selv giver den en skalle.